Cases
Selvhjulpne borgere
Kunde: Fors A/S
Service: Skiltning
Samarbejde: Prinfo-partneren OnPrint
Opgave:
Fors A/S ønskede at give borgerne mere fleksible åbningstider, derfor er deres genbrugsstation blevet ubemandet, hvilket stiller større krav til den enkelte borger. Den grafiske opgave gik ud på at hjælpe borgerne med at være selvhjulpne på genbrugspladsen, så skraldet bliver sorteret korrekt. Denne løsning krævede både nudging og en anderledes tankegang.
Genanvendelse var en vigtig detalje i materialevalget. Skiltene skulle både være holdbare, men også genanvendelige og nemme at bortskaffe. Hvilket blev løst med den samme slags materiale, som bruges til valgplakater.
’Kend dit land’
Kunde: Kulturministeriet
Service: Undervisningsmateriale
Samarbejde: PrinfoTrekroner
Opgave:
Kulturministeriet igangsatte et forsøgsprojekt, hvor 4. klasses elever skulle lære mere om deres eget land. Den grafiske opgave gik derfor ud på at sammensætte undervisningsmateriale, der bestod af enkeltdele, som skulle holde til at blive transporteret rundt i landet.
Udfordringerne lå i materialet og designet, hvilket blev løst med nøgleordet ’mobilitet’ og inspiration fra en skibskaptajns klassiske logbog, med et autentisk brugt udseende. Udseendet blev frembragt af hårdt presset papir med speciel lak, hvilket gav struktur og finish.
’Min sidste vilje’
Kunde: Forsvaret
Service: Testamentarisk pakke
Samarbejde: PrinfoParitas
Opgave:
Forsvaret giver en testamentarisk pakke forud for en udstationering, som den enkelte soldat skal udfylde i enrum. Den grafiske opgave gik ud på, at materialet skulle afspejle alvoren i sin funktion samt kvalitet og omhu. Dette blev løst med soft kachering og uv-lakering af overfladen, som gav et fint genskær samt en kongekrone som udsmykning.
’Søfartsbog for arbejdslivet’
Kunde: Søfartsstyrelsen
Service: Søfartsbog
Samarbejde: PrinfoParitas
Opgave:
Søfartsbogen er ikonisk og tæt knyttet til søfolk, som heri dokumenterer deres søfarter og sejltid.
Den grafiske opgave var at producere den paslignende søfartsbog med et unikt serienummer. Den blev udformet med guldtryk på omslaget, garnhæftet og monteret med plastlommer i en praktisk og robust udførsel.
Kunsten at blive bedre
Kunde: Louisiana
Service: Alt fra programmer til postkort
Samarbejde: PrinfoTrekroner
Opgave:
Louisiana museet er ultimative i alt, hvad der vedrører kunst og udstilling, hvilket afspejles i samarbejdet med deres leverandører om deres grafiske materialer, som ofte både er udfordrende og interessante.
Prinfo producerer bl.a. Louisianas programmer, postkort og plakater endda i flere sortimenter. Der stilles altid store krav til både produktion og kvalitet, hvilket kan ses i Louisianas butik med mange af de grafiske kunstprodukter.
Møntudstilling
Kunde: Nationalbanken
Service: Møntudstilling
Samarbejde: PrinfoPartner OnPrint
Opgave:
I nationalbankens forhal kan offentligheden se bankens permanente møntsamling, som omfatter både gammeldags rigsdalere og skillinger samt nutiden kroner og ører. Opgaven blev løst ved at printe på et langt stykke magnetfolie i en ubrudt linje, da pladen er en magnetisk jernplade.
Genskab fortiden
Kunde: Cinemateket
Service: Grafiske produkter på alle typer af medier og platforme
Samarbejde: PrinfoTrekroner
Opgave:
Cinemateket beriger filmkulturen ved at holde filmhistorien i live for offentligheden, forskere og filmskabere. Samarbejdet om grafiske produkter på alle typer medier og platforme har eksisteret siden 2015. Eksempler på dette er kataloger, programmer, folie til glasskillevægge, udsmykning og filmplakater.
Cinemateket er kreative og en spændende samarbejdspartner, da de sætter store krav til deres samarbejdspartnere. En grafisk opgave har været at genoptrykke plakatskitser af Max Ree, som skulle ligne originaltegningerne, udfordringen var at finde det rigtige papir. Dette blev løst med et specielt papir med en glat og glimtende overflade kaldet Curios Gold, hvilket var helt perfekt.
Kunst vejvisning
Kunde: Statens Museum for Kunst
Service: Udsmykning og information
Samarbejde: PrinfoTrekroner
Opgave:
Statens Museum for Kunst har årligt mere 300.000 besøgende, hvilket kræver en hurtig og effektiv information og vejvisning.
Samarbejdet mellem Statens Museum for Kunst og PrinfoTrekroner har eksisteret siden 2016, hvor grafiske opgaver som udsmykning og information, både inden- og udendørs, har været i centrum. En grafisk vejvisningsløsning har blandt andet krævet en nudging tankegang, infografik, gulvfolie med pile, fodsåler eller pyloner. Løsningerne skifter hvert halve år.